Lejebetingelser

Herstedøster Forsamlingshus udlejes til private fester og andre private arrangementer.
 
Forsamlingshuset udlejes ikke til ungdomsfester. Det er ikke tilstrækkeligt, at der deltager forældre eller lignende som opsyn.
 
Der må ikke afholdes kommercielle arrangementer, hvor der tages entré eller foregår salg af varer.
 
Af hensyn til Forsamlingshusets naboer skal døre og vinduer være lukket, når der spilles musik. Efter kl. 24 må der kun spilles dæmpet musik.
 
Rygning skal foregå udendørs, men udendørs aktiviteter skal begrænses således, at det giver færrest mulige gener for naboerne.
 
Afbrænding af fyrværkeri, raketter og batterier er ikke tilladt i Herstedøster Landsby.
 

Husregler

Når nøglen til forsamlingshuset udleveres, får du også et eksemplar af vores husregler. Heri står gode råd og krav til, hvordan du skal bruge huset. - Og ikke mindst hvordan du skal aflevere det efter festen!
Husreglerne finder du her
 

Reservation & kontakt

Ikke-medlemmer af Forsamlingshuset kan tidligst reservere huset ét år før udlejningsdatoen. I juni, juli og august samt jul og nytår (23.-31. december) udlejes der kun til medlemmer.   Kun nuværende og tidligere beboere i Herstedøster Landsby kan være medlem.
 
Flere samtidige reservationer vil blive behandlet i den rækkefølge de modtages efter kl. 9.00 på den dag, hvor der åbnes for udenbys reservationer.
 
Henvendelse vedrørende leje af Herstedøster Forsamlingshus skal ske ved at benytte kontakt-formularen herunder.

Udfyld felterne med navn, adresse, e-mail adresse, telefonnummer og dato for ønsket reservation. Hvis der ønskes to eller tre dage i træk skal hver dag vælges. Allerede reserverede datoer fremgår af Kalenderen.
 
Vi vil hurtigst muligt besvare din henvendelse. Du vil modtage en lejeaftale med anvisning på indbetaling af depositum og leje.
 
Lejeaftalen er bindende, når depositum er modtaget. Med betaling bekræfter du, at du er indforstået med lejebetingelserne.
 
Fremvisning af huset inden et eventuelt lejemål kan bestilles på kontaktformularen nedenfor. 
 
 
 
 
 

Betalingsbetingelser

Depositum skal være modtaget af os senest 1 uge efter, at du har modtaget lejeaftalen.
 
Lejeaftalen er først bindende, når vi har modtaget depositum: Bank Reg. Nr. 1551 konto nr. 8266190.
 
Ved betaling anføres lejedato i tekstfeltet.
 
Selve lejen betales senest 1 måned før udlejningsdatoen.
 
Hvis lejer aflyser aftalen, tilbagebetales depositum kun, såfremt det lykkes at leje huset ud til anden side.
 
Depositum tilbagebetales som beskrevet under Priser. - Husk at sende dine kontooplysninger.
Herstedøster Forsamlingshus